Kommentaren

Den meget vidende og velmenende fagforeningsformand Nicolas Fischer har jeg fulgt i mange år. Han er altid god for en historie til avisen og siger, hvad han mener. Også på tidspunkter, når det ikke er særligt klogt. I hvert fald ikke for selskabets renomme udadtil.



Ingen skal se væk fra det velmenende, for han vil i virkeligheden sit selskab det bedste. Både for sine egne medlemmer, selskabets økonomi og passagererne. Derimod tænker han knapt så meget på aktionærerne. Sådanne betragtninger går sjældent op i en højere enhed.



Helle ikke denne gang i et langt skrift, som han har sendt til medlemmerne under overskriften “Er fremtiden, at SAS har haft en stor fortid ?” Dog med spørgsmålstegn.



Der hvor det går galt er i konklusionen om de tre overlevelsesmuligheder. Den ene at SAS går konkurs og bliver overtaget af andre. Det har straks fået overskrifterne frem og er det rene vrøvl. SAS er ikke på nogen måde et konkurstruet selskab, delejet af de tre skandinaviske lande i fællesskab. Desværre bringes synspunktet nu frem i overskriften, som om truslen var reel.



Den næste mulighed er en fusion med et antal andre flyselskaber til gavn for ejere og medarbejdere. Man må håbe at Nicolas ikke skal lægges sammen med et af de mange, hvis personaleudgifter er 25 procent lavere end hos SAS.



Endelig er der den sidste mulighed, som han selv har indflydelse på. Samarbejde med alle fagforeninger om at gennemføre nødvendige ændringer af de aftaler, der forhindrer SAS` udvikling. Hvis ikke da en fjendtlig overtagelse af andre selskaber.



Se det er fornuftig tale! Om en halv snes dage kender vi svaret på om de ansatte vil være med. Tirsdag 5. februar – samme dag som det måske afgøres, hvem der skal være USA’s næste præsident. I sandhed en spændende tid.

Skrevet af