Fredagskommentaren – Ingen lønfest, men klar til nyt opgør med piloter og kabineansatte i SAS

Af Ejvind Olesen



DET BLEV en god uge for SAS. Et positivt halvårsregnskab, positiv medieomtale, stigende aktiekurs, flere passagerer, nyt billetsystem og accept af bonusprogram fra konkurrencemyndighederne. Hvad mere kan man ønske sig ?



Uden at pille glansen af Jørgen Lindegaard og Co – for indsatsen har været imponerende – er der grund til at advare. En advarsel, som ledelsen givetvis har gennemdrøftet til mindste detalje allerede.



Sagen er at andre flyselskaber både større og mindre har betydeligt bedre resultat end SAS. Lavprisselskaberne ikke mindst. Og endnu værre: SAS udviklingen og ekspansion på de mere givtige langruter har været en tynd kop te. Og er det fortsat. Det giver indtryk af en march på stedet på trods af så mange andre gode initiativer. Det er heller en god udvikling for Københavns Lufthavn, som nok kunne ønske sig nogle flere oversøiske ruter på trods af stigende passagertal.



ER VI DA på vej til noget som skeptikerne længe har spået: At SAS ville ende som et mindre regionalt flyselskab i den nordlige del af Europa og overlade al den mere spændende del af trafikken ud i den store verden til selskaber som Lufthansa og British Airways ?



Sådan kan det ende, men sådan gør det forhåbentligt ikke. På en måde afgør personalet i SAS selv sagen. I hvert fald en del af de mange tusinde ansatte, nemlig piloter og kabinefolk. De har klokkeklart fået at vide lige inden sommerferien, at de skal arbejde mere. Blive mere effektive i jobplanlægning. Der er fortsat flere lag fedt at tære af i forhold til de fleste konkurrenters ansatte.



De pågældende medarbejdergrupper vil sikkert påstå, at det bestemt ikke passer. De vil selvfølgelig ikke sammenligne sig selv med arbejdsforhold i Rynair og Easyjet, men der er også meget at tære af, inden vi kommer så vidt.



I kabinen vil de ansatte med god ret kunne sige, at de løbet hurtigere end før, at de forsøger at smile, og at de i hvert fald ikke får mere i løn. Det har jeg ingen forudsætninger for at kunne bedømme, men eksperter fortæller, at der fortsat er alle muligheder for at stramme op og blive mere effektive.



Hvad arbejdspresset og smilet angår må jeg – efter at have fløjet hjem i en propfyldt Airbus A 321 forleden fra Stockholm til København, da der også skulle serveres morgenmad til alle passagerer – fastslå, at der blevet løbet rigtigt stærkt – og smilet pænt.



MED PILOTERNE er sagen en anden. Da Jørgen Lindegaard fik sin store spareplan igennem, skete det på bekostning af piloternes krav om fortsat at blive i SAS Airlines og ikke blive fordelt i de respektive tre landes selskaber.



Piloterne vil på den måde holde sammen, eller rettere bevares deres jobs, også på oversøiske fly, sådan at danske piloter ikke får en slags forret på de fleste langruter i selskabet, som stadig går fra København.



Det gik ledelsen med til i elvte time, men i dag bliver det mere og mere klart, at ordningen er særdeles omkostningstung og stærkt medvirkende til, at SAS foreløbigt har stoppet udviklingen på langruter og lagt København-San Francisco og Stockholm-Shanghai i syltekrukken. Effektivitet er næppe detr ette ord.



Derfor bliver der i den nærmeste tid skærpet forhandling med piloterne, som også selv gerne vil have flere langruter hurtigst muligt.



Hvis nogle ansatte troede, at der nu skal blæses til lønfest og ekspansion, bliver de skuffede.



Den nærmeste fremtid vil byde på besparelse på de manglende to milliarder kroner plus nye aftaler med piloter og kabineansatte.

Skrevet af