Fredagsklummen: Ingen plads til dansk humor

Af Ejvind Olesen





“Jysk humor stopper fly”. “Danskers tåbelige opførelse forsinkede fly i Kastrup”. Vi ser overskrifterne foran os. SAS-flyet i søndags til Chicago forsinket i tre til fire timer i Københavns Lufthavn på grund af bombetrussel. Kronprinseparret var om bord. Dybt uheldig situation, som alle tog med den nødvendige alvor.



Gjorde de nu også det? Eller var det hele en overspændt reaktion i bedste amerikanske stil, som vi kender den fra amerikanske lufthavne. “Dont be rude”. Hvis du er det, kommer du øjeblikkelig i spjældet. Ingen uoverlagte bemærkninger, tak.



Den glade og lidt uheldige jyske passager sagde et eller andet, da han så kronprinseparret “at så er det da godt, de ikke har opdaget bomben om bord”, og gik smilende videre.



Flere steder har pressen noteret jysk humor. Det er noget vrøvl. Det kunne præcis lige så godt have været en frisk københavner. Det ligger da heldigvis i vor danske opvækst, at vi ikke tager altså så fantastisk alvorligt.



Vi ved det ikke nøjagtigt, om det var en af kronprinsparrets livvagter, der hørte bemærkningen, eller en SAS ansat. Men, det skete ude ved gaten, altså fri af sikkerhedstjenesten ved indgangen.



Politiet kom straks. Arresterede den pågældende. Konfiskerede 50.000 kr., og nu kan han vente erstatningssag fra SAS. Det sidste forstår jeg godt, for han har kostet flyselskabet penge.



Tror nogen i fuld alvor, at en mand ville have sagt det, hvis der havde været noget om bombesnakken? Nej, naturligvis ikke. Men i dag handler man med kort lunte, bare det sker i en lufthavn. Alle vogter på alle. I dyb mistro. Vi andre har i et langt liv lært, at “man sommetider skal vende det døve øre til”.



Man ser det for sig. Den ansatte tænker “Jeg er nødt til at reagere, tænk hvis andre har hørt det. Tænk, hvis en af mine kolleger har hørt det. Så ryger jeg ud, hvis jeg ikke handler. Det står i min kontrakt!”



Hvad nu, hvis man havde trukket manden lidt til side. Set ham dybt i øjnene og selv vurderet, og givet en advarsel. Hvis man har anbragt en bombe i et fly, man selv skal med, går man i hvert fald ikke rundt og praler med det. Så er man antageligt dybt rystet over, at man skal dø om lidt.



Er vi blevet overspændt af al terrorsnak? Sådan at vi ikke længere kan skelne fra fornuft og følelser til reelle trusler mod vores sikkerhed. Hvad mener du? Stem i quick poll.

Skrevet af