Nekrolog: Rejsejournalist Ditlev Hansen

Han var medlem af alle de faglige fraktioner, han kunne komme i nærheden af. Ikke så meget for sin egen skyld, men mere for at støtte dem i arbejdet. Og som redaktør på Ritzaus Bureau med trafik og rejser som speciale havde han altid afsætningsmuligheder – kort eller langt.



Jeg har været kollega med ham i to år på Ritzaus Bureau, hvor han var fra 1962 og til han gik på pension. Ditlev talte både højt og muntert. Han ville altid gerne diskutere SAS, hvor han var et års tid midt i 1950èrne i pressetjenesten.



Det blev ikke mindre, da vi senere mødtes som aktive medlemmer i Danske Rejseskribenter og Danske Flyvejournalister. “Hvordan går det med dine foreninger, unge Olesen?” spurgte han altid. Det med det unge lagde han særlig vægt på, selv om der kun er 12 år imellem os.



Så sent som sidste år i december sendte han en mundtlig besked, da han ikke selv var i stand til at være med ved den årlige julefrokost hos flyvejournalister med prisuddeling. “Husk nu rosen til damerne. Det glemte du i fjor.”

En tradition som Gunnar Nu Hansen og Povl Westphall indførte. Dengang var der kun to kvindelige deltagere. Nu er der heldigvis op mod 20. “Vi har ikke råd Ditlev.” “Man har altid råd til at påskønne kvindelig selskab,” lød svaret.



Ditlev Hansen begraves på fredag kl. 13 fra kapellet på Helsingør Kirkegård. Bagefter er der gravøl for vennerne i “Anno 1888” nær kirkegården.

Skrevet af