Flyselskaber hjalp hinanden i luften





Det var et sjældent syn, passagererne ombord på Qantas fly QF12 fra Los Angeles oplevede: Et par kilometer ud for venstre vinge fulgtes man med et stort Air New Zealand-fly i samme højde. De to fly havde slået følge og fulgtes de næste ti timer til New Zealand.



Kaptajnen på Air New Zealand-flyet fortalte sine passagerer, at Qantas-flyet havde lidt problemer med sin vejrradar. Derfor havde Qantas-kaptajnen kontaktet kollegerne fra Air New Zealand for at få hjælp – i stedet for at vende om.



Derfor fik Qantas-flyet så løbende vejrmeldinger de næste ti timer via radio indtil landingen i Auckland på New Zealand. Qantas valgte at gå ned der på grund af det gode vejr, og efter reparation kunne flyet fortsætte med fire timers forsinkelse mod Australien. Der var ingen risiko for passagererne, rapporterer news.com.au ifølge rejseliv.dk

Skrevet af