Ifølge rederiets halvårsrapport kostede mediestormen omkring DFDS-ansattes overdrevne alkoholindtagelse ombord norske passagerer. Ifølge den norske avis Dagens Næringsliv skriver rederiet i sin halvårsrapport, at ”overtrædelserne af DFDS’ restriktive alkoholpolitik har midlertidigt påvirket efterspørgslen på det norske marked negativt”. Til gengæld har rederiet ikke kunnet mærke nogen væsentlig forandring i efterspørgslen på det danske marked, som følge af druk-problemerne.
DFDS-ruten mellem København og Oslo oplevede i årets første halvår en nedgang i passagertrafikken på tre pct. en del af denne tilbagegang forklarer rederiet dog med, at de to skibe, der sejler på ruten, lå i dok tidligere på året for at blive opgraderet og ombygget.