Delta og Northwest piloter i historisk kontrakt



Den helt store hurdle for fusionen mellem Northwest og Delta Airlines ser nu ud til at være overvundet.



I løbet af mandagen indgik de forhandlende piloters organisation en historisk kontrakt, som betyder, at 12.000 piloter fra begge selskaber kommer ind på en liste efter senioritet (rækkefølgen for at blive forfremmet til kaptajn).



Det er altid et næsten uløseligt problem, når to flyselskaber lægges sammen – og i USA har det ved flere lejligheder blokeret for en sammenlægning, som der ellers var skabt enighed om.



Nu er flyselskaberne – især i USA – så trængte, at alt kan lade sig gøre. Adm. direktør i Delta Airlines, Richard Andersson, sagde ved pressemødet: “Denne aftale er aldrig før set i luftfartsindustrien.”



Nu skal medlemmerne stemme om de er enige, men der er anbefalinger fra deres forbunds forhandlere.

Skrevet af