Gatwick-salg er i gang



Efter BAA’s monopol på Londons lufthavne er blevet erklæret konkurrenceforvridende, bliver de indledende skridt til et salg af Gatwick lufthavn nu taget. Det skriver epn.dk



BAA, der ejer Londons tre store lufthavne, Heathrow, Gatwick og Stansted samt to skotske lufthavne, gik i sidste uge med til at udpege revisorer til at holde øje med et salg af Gatwick.



Salget vil begynde i denne uge, hvor potentielle kunder vil blive informeret, ligesom der vil blive lagt en tidsplan. De første bud forventes at kunne blive afgivet i midten af januar, skriver Financial Times ifølge epn.dk.



Lufthavnen i Gatwick vurderes af analytikere til at være til at være omkring 2 mia. pund (17,7 mia. kr.) værd, og blandt potentielle købere nævnes Manchester Airport Group og Virgin Atlantic, Citigroup, Global Infrastructure Partners samt flere mellemøstlige investeringsfonde.



Mandag meldte der sig så endnu en spiller på banen. Kapitalfonden 3i er ifølge avisen The Herald gået sammen med en canadisk pensionsfond, og sammen vil de byde på lufthavnen.


Skrevet af