Ville hoppe ud af Thai-fly

En 40-årig nordmand gav natten til onsdag sine medpassagerer på Thai Airways fra Bangkok til København et chok. En time efter take off fra den thailandske hovedstad ville den angiveligt plakatfulde nordmand hoppe ud af flyet i 10.000 meters højde.



En stewardesse blev skadet under tumulterne, hvor fem håndfaste passagerer fik revet nordmanden bort fra flydøren og lænket ham til et sæde. En læge blandt passagererne gav nordmanden en beroligende indsprøjtning – i trafikfly findes en medicinkasse i cockpittet som kun kaptajnen har nøglen til.



Efter landing i København blev nordmanden anholdt af politiet, skriver den svenske avis Expressen, som også oplyser, at manden kan få op til otte års fængsel.

Skrevet af