Udsigt til rekordoverskud i charterbranchen


Charterselskaberne jubler ovenpå en velsælgende sommer, og har udsigt til et samlet rekordoverskud på over 300 mio. kr. skriver Berlingske Business. Ifølge avisen er salget af pakkerejser øget med op mod 100.000 i forhold til sidste år, og samtidig er indtjeningen pr. solgt rejse gået betragteligt i vejret.

Formand i RiD, Jan Lockhart fra Kuoni, vurderer, at ”alle bør have tocifrede vækstrater på bundlinjen i år”, og han bakkes op af salgsdirektør Stig Elling, Star Tour, der betegner tilstanden ”helt som i de glade charterdage i 1970erne”.

RiD-formanden maner dog også til besindighed, og siger: ”Selvom det er blevet en sundere branche, så leverer selskaberne ikke indtjeningsmarginer, der vil imponere ret mange andre steder. Men vi har ikke længere fantast-selskaber, der går ned med et brag, som det var tilfældet tidligere” vurderer han.

(Berlingske Business d. 09.09.2005)

Skrevet af