På ruten til London fløj Sterling indtil konkursen 19 gange om ugen fra København. Nu udbydes 41 nye ugentlige afgange svarende til en kapacitetsforøgelse på minimum 20.000 sæder om måneden. Det viser en opgørelse fra Travelbroker.dk
Fra Københavns Lufthavn flyves der til fire London-lufthavne, Gatwick (Cimber Sterling, Easyjet og Norwegian), Heathrow (British Airways og SAS), London City Airport (SAS) og Stansted (Easyjet).
Opgørelsen viser også, at mens Cimber Sterling på en tilfældig dag i maj i år er billigst med 443 kr. for en tur-retur samme dag – og British Airways er dyrest med 1.537 kr., så giver SAS mulighed for det længste ophold i London.
Det sker ved at rejse ud med selskabets første daglige flyvning og hjem med den sidste – det giver i alt 11 timer og 40 minutter i London. Kortest tid tilbyder Easyjet på en og samme dag, nemlig fem timer og ti minutter.
Hele tabellen kan ses på Travelbroker.dk
Tagget med: British Airways Cimber Cimber Sterling easyJet Gatwick Heathrow Københavns Lufthavn Norwegian SAS