Sterlings konkurs bremsede væksten i Billund Lufthavn

I procenter var tilbagegangen 4 % i forhold til november sidste år. Og Sterlings konkurs kunne mærkes, oplyser lufthavnen.

Udenrigsruterne fra Billund havde i sidste måned 88.000 passagerer, en tilbagegang på 8.000 eller knap 9 %.



Cimber Air blev første selskab med ny trafik efter Sterlings sammenbrud. Cimber åbnede i november ny rute mellem Billund og London Gatwick – og Sun-Air begynder 19. januar at flyve til London City Airport.



Billunds største destinationer på udenrigsruterne var i november: Amsterdam, Frankfurt, London, Oslo og München.



På positivsiden fremhæver Billund en meget større spredning i trafikken. De seneste år har Cimber Air, KLM, Lufthansa, Ryanair, AirBaltic og Island Express etableret sig, mens Sun-Air betjener flere destinationer.



Indenrigstrafikken havde et passagertal på 10.000, en fremgang på 5 %.



Chartertrafikken var ikke i samme grad påvirket af Sterlings konkurs. Arrangørerne var meget hurtige til at finde kapacitet til erstatning for Sterlings flyvninger.



Det danske charterflyselskab Jet Time var i november største charterflyselskab i Billund. På top 5-listen findes desuden Thomas Cook Airlines, SAS, Transavia og BH Air, det står dog for Balkan Holidays Airlines! Der var 51.000 charterpassagerer i november, en fremgang på små 3 %.

Skrevet af