Delta Air Lines på konkursens rand

USA’s tredjestørste flyselskab, Delta Air Lines, risikerer konkurs, hvis ikke lykkes at få lempet betingelserne for en række lån.
Selskabet meddelte i går, at det ligger i forhandlinger om lånebetingelserne, som bl.a. stiller krav om en indtjening over et vist niveau inden fradrag for diverse omkostninger. Især dette krav har Delta for tiden meget svært ved at imødekomme. Selskabet har lån for i alt 2,4 mia. dollar (13,9 mia. kr.), som forfalder ved årets udgang.
Selskabet oplyser, at disse lån forfalder til øjeblikkelig indfrielse, medmindre lånebetingelserne lempes. Det vil medføre en betalingsstandsning for Delta.
I marts oplyste det kriseramte selskab, at det regnede med i dette regnskabsår at være i stand til at overholde betingelserne for lånene. Delta fastholdt desuden meldingen fra marts om, at det var meget lidt sandsynligt, at det ville kunne opnå tilstrækkelig likviditet fra sin drift til at kunne indfri sine forpligtelser i resten af regnskabsåret.
(Børsen, 11/5)

Skrevet af