Ombord på skibet ”Clipper Pacific” var 300 besætningsmedlemmer og 975 passagerer. Skibet havde adviseret den amerikanske kystvagt om hullet i skroget – skibets pumper tømte det indtrængende vand ud af fartøjet.
Skibet blev ved anløbet i New York rutinemæssigt undersøgt af U.S. Coast Guard, som fandt 66 fejl og mangler.
Udover et mindre hul i skroget under vandlinjen var der defekte redningsbåde, problemer med redningsveste, brandbart materiale opbevaret på uegnede steder, nødudgange der ikke var korrekt markeret. Herefter fik skibet påbud mod at sejle videre, til dykkere havde udbedret skaden to dage senere.
Clipper Pacific blev i øvrigt i 1970 bygget som ”Song of Norway” for Royal Caribbean, som solgte skibet i midten af 1990’erne. Skibet er i dag indregistreret på Bahamas.
Skibets gæster er på en over tre måneder lang verdensrundrejse. Det sejler også under navnet Peace Boat, fordi passagererne samtidig med at være på krydstogt tilbydes undervisning i forhold i de forskellige dele af verden – herunder miljømæssigt bæredygtige rejser…
Tagget med: Royal Caribbean

STANDBY.DK Nyt om rejser

