Mols-Linien opjusterer forventningerne

Hårdt vejr med sne og storm i 1. kvartal 2007 samt skærpet priskonkurrence fra Storebæltsforbindelsen har påvirket overførslerne af fritidsrejsende og privatbilisterne, men der er fortsat fremgang i antallet af forretningsrejsende med hurtigfærgerne, anfører Mols-Linien.

Omsætningen for halvåret endte på 369,7 mio. kr. mod 351,3 mio. kr. i samme periode i 2006. Resultatet efter tonnageskat blev et overskud på 18,8 mio. kr., hvilket er 15,4 mio. kr. bedre end resultatet i første halvår 2006 og bedre end Mols-Liniens forventning.

For hele 2007 opjusterer Mols-Linien forventningerne til et nettooverskud på 55-70 mio. kr. og en omsætning på 105-120 mio. kr.

(Berlingske Tidende, d. 24. august, 2007)

Skrevet af