EU kan hjælpe grønlandsk turisme

Det kan være konsekvenserne for krydstogtturisme. Den smeltende is betyder en længere sæson for sejladsen, oplyser projektleder i Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Anders la Cour Vahl, til den grønlandske avis, Sermitsiaq.



Det kan også betyde, at turisterhvervet i Grønland må se sig om efter andre aktiviteter end de traditionelle forbundet med is og sne.



Ifølge Anders la Cour Vahl, har Europa Kommissionen erkendt, at der skal sættes særligt ind for at støtte turistbranchen i at udvikle nye og bæredygtige metoder, der fremmer miljøindsatsen.



”Klimaændringernes konsekvenser for Grønland, og resten af verden er efterhånden centralt tema i den globale dagsorden. Det giver turistaktører med konkrete udviklingsprojekter der har med bæredygtighed at gøre, gode muligheder for at gå ind i internationale projektsamarbejder og søge om medfinansiering gennem EU-programmerne,” siger Anders la Cour Vahl.

Skrevet af