BMI lancerer Maersk-lignende koncept

Ændringen i BMI-konceptet træder i kraft den 1. august, og herefter vil vil BMI tilbyde i alt 16 ruter ud af Heathrow, alle med samme sædeafstand, og samme prisniveau som lavpris-søsterselskabet BMI Baby.

BMI er næststørste operatør ud af Heathrow, og på fire ruter vil man, indtil videre, bevare business class; Det gælder flyvninger fra Heathrow til henholdsvis Edinburgh, Glasgow, Belfast samt Bruxelles.

Samtidig ”adopterer” BMI det i Danmark så velkendte koncept med tre komfortvarianter, her hjemme produceret af Maersk Air. Hos BMI kommer konceptet til at hedde – stort set – det samme, nemlig ”Tiny, Standard and Premium”. I modsætning til Maersk-konceptet byder BMI’s produkt dog ikke på varierende siddekomfort, derimod giver de forskellige billettyper forskellig fleksibilitet for den rejsende, ligesom ombord-servicen er forskellig for de tre klasser.

I forbindelse med introduktionen af det nye koncept sænker BMI priserne markant, så oneway billetter vil kunne fås fra omkring 300 kr.

Skrevet af