Fredagsklummen: Staten skal holde fast i lufthavnen

Af Ejvind Olesen



USSEL MAMMON er måske ikke lige det, der løber én i tankerne, når den danske stat ikke vil sælge sin aktiebeholdning på 38 procent til australske Macquarie for 6,1 milliard danske kroner. Det kunne ellers give til 12 års nedsættelse af passagerafgiften uden tab for statskassen. Eller måske fem år, når man fraregner den årlige gevinst ved deling af årsoverskuddet.



Alligevel må det siges at være en klog beslutning, som mange borgerlige politikere og liberale aviser ikke forstår ud fra en politisk grundholdning. Hvorfor skal staten drive luftfart og være medejer af SAS og af Københavns Lufthavn ? Det kan private firmaer sagtens selv klare.



Finansminister Thor Pedersen har imidlertid en god forklaring, som i så mange andre forhold, kunne være et helt forkert udsagn fra en borgerlig minister, men her rammer den plet. “Regeringen vil gennem fortsat medejerskab medvirke til, at Københavns Lufthavn også fremover drives på en måde, der bedst muligt tilgodeser de betydelige samfundsmæssige interesser, der knytter sig til Danmarks centrale lufthavn.”



Det drejer sig kort sagt om arbejdspladser. Her er noget som globaliseringen ikke bare kan flytte til Fjernøsten eller det gamle Østeuropa. Og Københavns Lufthavn er en af de største arbejdspladser i dette land – det behøver den bestemt ikke at blive ved med at være.



SAS ER SUVERÆNT største kunde med over halvdelen af trafikken, og endnu har de tre skandinaviske lande lidt hold i selskabet. Det eneste fuldbyrdede skandinaviske selskab gennem snart 60 år.



Næststørste kunder er (var) Maersk Air og Sterling, som indtil for nylig begge blødte med store årlige tab.



Største kommercielle kunder på landjorden med salg af taxfrie varer plus mange andre omsætter for 800 mio. kr. om året – og betaler en fed afgift til lufthavnen – men har nu på andet år sat 100 mio. kr. til om året.



Transfertrafikken, hvor især SAS mader ind til ruter ud af København, er faldet drastisk, fordi SAS har delt op i tre selskaber, Norge, Sverige og Danmark, som alle vil selv.



Politikerne sidder med nøglen til yderlige fremgang i alle danske lufthavne ved at fjerne den uheldige og usaglige afgift på 75 kr. for hver passager, der flyver ud af en dansk lufthavn – men tøver på grund af indbyrdes uenighed.



Dansk Folkeparti spænder ben mere end nogen ved at kræve anvist en finansiering. Det gjorde partiet ikke, da prisen for en tur over Storebælt blev sat ned midt i et finansår.



HVIS STATEN giver slip på det hele. På SAS og på Københavns Lufthavn har vi spillet nogle meget vigtige kort lige over til svenskerne på den anden side, som med kyshånd vil tage imod.



De vil med glæde flytte trafik væk fra København – de hader denne geografiske omvej – og de vil med glæde overtage hele SAS og gøre det til et svensk selskab uden forpligtelser over for det danske personale.



Hidtil er de svenske interesser holdt i skak af det fælles ejerskab på trods af mange tilløb i Sverige om et brud på opbygningen af SAS. Blandt andet med den saglige baggrund, at Sverige har langt den største omsætning og langt de fleste passagerer. Og SAS og Københavns Lufthavn er nøje forbundne med hinanden. Hele udbygningen i Kastrup, med bl.a. Terminal 3, er kun kommet til verden, fordi den fik fuld opbakning fra SAS-ledelsen.



DERFOR DREJER det sig om endelig ikke at give slip. Hvis jeg var en del af ledelsen i Macquaire, ville jeg måske også have min tvivl, om jeg kunne tjene hjem til den investering, som allerede ligger i tilbuddet. Eller om der er givet en klar overpris.



En forudsætning for, at de nye ejere kan få succes er i hvert fald et tæt parløb med den danske stat, både når der skal fastsættes afgifter, skatter og træffes fundamentale beslutninger sammen med den suverænt største kunde, SAS.



I modsat fald kunne mange australske milliarder være brugt bedre andre steder i verden frem for i Marys nye hjemland.



Hvad mener du. Skulle staten have solgt sine aktier i Københavns Lufthavn?

Skrevet af