Vi er klar med charterfly

“Det ser ud til at Air Greenland strejker fra på torsdag, hvad kommer det til at betyde for Albatros’ krydstogtsgæster i Grønland?”



”Forhåbentlig ikke ret meget. Vi håber, at kunne indsætte et charterfly mellem – København og Kangerlussuaq, der kan dække de berørte afgange.”



“Hvad tror du en sådan strejke kan betyde for turismen til Grønland?”



”Nu er strejken formentlig ikke rettet mod turismen, men grønlandske strejker har det med at kulminere i sommermånederne og rammer således også turismen på det værst tænkelige tidspunkt.



Sidste gang vi oplevede en strejke i Grønland, kostede det os en lille million. Denne gang kan det godt blive dyrere. Mange små grønlandske aktører rammes hårdt. Bare en måned uden turister i højsæsonen, vil simpelthen fjerne grundlaget for underskoven af lokale aktører.



Havde vi eksempelvis ikke juli turismen, ville vi lukke fuldstændigt ned i Grønland. Sommeren bærer simpelthen resten!”



“SAS har opgivet på ruten, nu er der monopol. Vil det påvirke i fremtiden?”



“Air Greenland er ikke blot et monopol foretagende, det er tilmed et lille monopolforetagende med begrænset kapacitet og stor følsomhed. Altså i sig selv en betydelig usikkerhedsfaktor, uagtet man forsøger at betjene alle på bedste vis.



Man kan konkluderende sige, at erhvervet slås med usikker og relativt dyr transport, usikre vejrforhold og begrænset infrastruktur, der gør planlægning vanskelig og strejker er bestemt også en faktor som man må regne med – ikke mindst hvert andet år.



På den baggrund er det måske ikke så underligt, at turisme erhvervet aldrig er kommet godt i gang i Grønland.



Vi overvejer i øjeblikke at sætte kapaciteten op. Vi ved allerede nu, at vi tilsyneladende bliver det eneste rejsebureau, der arrangerer krydstogt rundt i Diskobugten juni – juli 2010, men med en sådan satsning, må vi nok ud med “tommelskruerne”, for at sikre os at alle leverandører, leverer som aftalt og tager del i risikoen, hvis de ikke gør!



Men man skal altid huske på, at usikkerhed koster penge, og i sidste ende er der kun de rejsende til at betale,” slutter Søren Rasmussen, som er kendt for sin begejstring for den grønlandske natur.

Skrevet af