Turistkontor i Danmark bliver endnu mindre

I 2001 fik VisitBritain Europæiskes Rejsepris af Danske Rejseskribenter for at være ”i øjenhøjde med kunderne med et glimrende servicekontor i København.”



Men tiderne skifter. Der skylder en bølge af lukninger og nedskæringer, oprettelse af callcentre, øget brug af nettet gennem turisterhvervet, også turistkontorerne.



VisitBritains sidste medarbejde i Danmark er nu turistchef Jette Ward. Hun kan dog glæde sig over, at Storbritannien stadig tiltrækker flest danskere.



”Sidste år blev det til 540.000 danske turister – halvdelen til London. Rejsebureauerne er gode til at finde nye pakkerejser via de nye flyruter,” siger hun.



Alene fra København er der direkte fly til 12 lufthavne i Storbritannien: Aberdeen, Birmingham, East Midlands, Edinburgh, Glasgow, Leeds, London (Gatwick, Heathrow, London City og Stansted), Manchester og Newcastle.



Jette Ward har netop sagt goodbye til sin sidste kollega, og er dermed alene. ”Samme situation er VisitBritain i Norge i. Der er lidt større bemanding i Stockholm med bl.a. to danske medarbejdere,” siger Jette Ward.



HB

Skrevet af