Et fald fremad for Northwest

Northwest Airlines er også et af de amerikanske flyselskaber i betalingsstandsning, den såkaldte Chapter 11. Om en uge offentliggøres planerne for fremtiden og om, hvordan man slipper fri af gældsfælden, som det netop er sket for Delta Airlines.



I første kvartal i år tabte Northwest 292 mio. dollars på driften, men det er dog væsentligt bedre end et minus på 1,1 milliard dollar for et år siden.



“Resultatet lever op til vore forventninger. Udviklingen viser, at vi gennem de seneste 19 måneder går den rigtige vej. Vi regner med at have fuldført planen i løbet af juni og komme ud som et stærkt og konkurrencedygtigt selskab,” sagde selskabets præsident i går.



Han tilføjede dog, at der var grund til lidt bekymring på grund af faldende billetpriser på amerikanske indenrigsruter og stigende oliepriser.

Skrevet af