9,9% flere passagerer i juli

I årets første seks måneder transporterede det danske flyselskab 978.126 passagerer – en stigning på 39.490 i forhold til samme periode i 2008. Det svarer til en fremgang på 4,2%. I juli fløj det tidligere MyTravel Airways med 259.968 passagerer, hvilket er 23.420 flere end i samme måned i fjor. Det svarer til en fremgang på 9,9%.

 

”På det seneste har vi øget vort engagement i Finland. Flåden er blevet udvidet med en ekstra Airbus A321, som nu flyver fra Helsingfors. Til vinter starter vi endvidere direkte flyvninger med en Airbus A330 fra den finske hovedstad til Phuket i Thailand”, fortæller adm. direktør Tom Clausen.

 

Flyselskabet råder i denne sommer over to A330-300 fly, seks Airbus A321 og to Airbus A320. Til vinter udvides med et langdistancefly af typen Airbus A330-200. Det giver en samlet kapacitet på ca. 3.100 flysæder.

 

Ud over en markant passagerfremgang, ligger Thomas Cook Airlines Scandinavia også i toppen, når det gælder om at få passagerer i flystolene. I årets første seks måneder udnyttede man sædekapaciteten med 95% og i juli sad der gæster i 975 af hver 1.000 flysæder. Ruteflyselskaberne formår som regel kun at udnytte omkring 800 af 1.000 flystole. Det gør charterflyene til det bedste valg, når man ser på flyvning med miljøøjne understreger Tom Clausen.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.