Cimber Air til Ukraine

I går, mandag, åbnede Cimber Air sin anden rute til Østeuropa – nemlig en direkte daglig forbindelse mellem København og Ukraines hovedstad Kiev. Ruten markedsføres i samarbejde med Ukraines nationale flyselskab, Ukraine International Airlines. For nylig åbnede Cimber Air også mellem CPH og Rumæniens hovedstad, Bukarest.



”Vi er glade for aftalen med Ukraine International Airlines. Kiev har et godt potentiale, og den nye direkte rute gør det muligt at nå Kiev på 2 timer og 20 minutter – en væsentligt forbedring af rejsetiden i forhold til de muligheder, kunderne har i dag,” siger Cimber Airs salgs- og marketingsdirektør, Lone Koch.



Ruten flyves én gang daglig – undtagen lørdag – med Canadair-jetfly med plads til 50 passagerer.

Skrevet af