Blue1 åbner fra Helsingfors til Heathrow

Selskabet tilbyder enkeltbilletter fra 850 kr incl. skatter på de daglige flyvninger, som starter med udgangen af marts. Der flyves med MD90 på ruten, der ses som et fint supplement til SAS’ ruter fra Heathrow og London City til København, Stockholm og Oslo.

Den positive nyhed suppleres dog med en negativ, idet forhandlingerne mellem Blue1-piloterne og deres arbejdsgiver er brudt sammen.

En forligsmand opgav at komme med et mæglingsforslag, da parternes forestillinger om piloternes lønforhold var så langt fra hinanden, at det ville være meningsløst at fortsætte.

Der er ikke aftalt nye møder med hensyn til genoptagelse af overenskomstforhandlingerne.

Skrevet af