Star Alliancen flytter sammen i Paris

Myndighederne i Charles de Gaulle (CDG) er ved at modernisere den 31-år gamle Terminal 1 for cirka 1,5 milliarder kroner. Det bliver i T1, at de fleste familiemedlemmer af Star samles fra efteråret. Dermed bliver T1 et mini-hub for Star – på hjemmebanen for et dominerende medlem af Skyteam-alliancen, Air France.



Tolv af de foreløbig 15 Star-medlemmer i Paris skal være i T1. Star-selskaberne har i øjeblikket 15% af trafikken til de Gaulle – Star har 85 flyvninger om dagen til 38 destinationer i 23 lande.



Fra senest september i år vil også japanske ANA, engelske bmi, Lufthansa, Thai, Adria Airways og SAS være i T1, som United Airlines allerede bruger.



Næste år får Star egen lounge i terminalen, som Air Canada og Austrian først flytter ind i fra 2008.



Med forbedringerne af T1 reduceres transfertiden fra 75 minutter til 60.



Andre lufthavne med Star-medlemmerne under samme tag vil fra september bl.a. omfatte Bangkok samt fra næste år Tokyo Narita og Miami Terminal J, oplyser ATWonline.com



Apropos Air France, så har Europas største flyselskab, netop bestilt yderligere fire Boeing 777-300ER til levering fra april næste år. AF har i øjeblikket otte af disse store bamser.

Skrevet af