Ny kritik af den danske regerings turiststøtte

Kritikken kommer fra Frederik Heegaard, tidl. formand for det nu nedlagte Turismens Fællesråd. Han konstaterer overfor Frederiksborg Amts Avis, at antallet af udenlandske turistovernatninger i Danmark er faldet fra 27 til 21 millioner og omsætningen fra turisterne fra 44 til 40 milliarder kr.



Frederik Heegaard mener, at den borgerlige regerings uvilje mod at støtte dansk turisme bærer ansvaret for den dalende tilstrømning.

For fem år siden – under den socialdemokratiske regering – havde staten et budget på cirka 200 millioner kroner til markedsføring af Danmark som et turistland. I dag er beløbet cirka halveret til 100 millioner kroner.



Frederik Heegaard fremhæver Sverige og Tyskland som eksempler på lande, der tjener godt på deres øgede fokus på turisme og advarer om, at Danmark ikke kan tiltrække turister på badestrande og seværdigheder alene, men at markedsføring er strengt nødvendig, hvis regeringen ønsker at øge omsætningen igen.

Skrevet af