Gatwick bedømt som UK’s værste lufthavn


Gatwick Airport kan nu officielt kalde sig ”Englands dårligste lufthavn”. En britisk webside, www.ukairportdelays.co.uk måler flyforsinkelser, ventetider ved check-in samt security, og dommen over den engelske lufthavn er klar: I gennemsnit venter en passager med afrejse fra Gatwick således i tre kvarter, blot for at komme igennem security, og ved ankomst til lufthavnen skal der afsættes mindst en halv time til at komme igennem paskontrollen.

Websiden er oprettet af den engelske rejsebureaukæde Travel Counsellors, der ønsker at sætte fokus på, hvad de betegner som ”dårligt styrede lufthavne i England.” Næstværste lufthavn er, ifølge hjemmesiden, Stansted Airport, mens Heathrow kommer ind på en tredjeplads. Sitet lister dog også de velfungerende lufthavne i landet med topplacering til lufthavnene i Cardiff, Birmingham og Edinburgh.

Skrevet af