Harald Rytz går fra Scandinavian Cruise Center

Med øjeblikkelig virkning forlader adm. direktør Harald Rytz Scandinavian Cruise Center. Der opgives ikke nogen grund til skilsmissen, men der kan ikke være tvivl om, at samarbejdet har knirket gevaldigt.



Harald Rytz har styret virksomheden godt og fået flere tætte internationale samarbejspartnere i cruiseindustrien, og flere og flere danskere til at tage på krydstogt med krydstogtbureauet.



Scandinavian Crusie Center er i dag største sælger af cruise med Royal Caribbean Cruise Line, med Costa Line på en meget klar andenplads og har netop sikret sig agenturet for Princess Cruise i Danmark.



Bruddet kommer brat, og Rytz forlader allerede i dag sin arbejdsplads. Direkte adspurgt siger Harald Rytz: “Når man har mistet tilliden til hinanden i et så tæt samarbejde, tjener det ikke noget formål at fortsætte.”



Om han får følgeskab af andre, vil Rytz ikke udtale sig om, men fra anden side erfarer vi, at økonomichefen Ase Lausen også har valgt at stoppe allerede i sidste uge.



Harald Rytz vil nu se på forskellige muligheder, bl. a.i agentvirksomheden Scan Mark, der repræsenterer Ungarns Turistkontor med blik på flere. Dette selskab overtager han i sin helhed. Det var før ejet af Rytz og Dylov i forening.

Skrevet af