Atlantis Rejser satser på uddannelse

”Den danske rejsebranche har mange selvlærte direktører med en baggrund som rejseledere. Det har resulteret i nogle hovedløse beslutninger. Heldigvis opdager flere rejsebureauer, at det ikke handler om volumen, men om at få en rentabel forretning – og at de, der styrer, skal have deres værktøjskasse i orden.”



Det siger Atlantis Rejsers produktchef og bestyrelsesformand, Ulla Jepsen. Hun begyndte i denne måned på at tage en MBA.

Hendes mand, bureauets grundlægger og adm. direktør, Ibrahim Ramadan, har i forvejen én MBA fra Copenhagen Business School. I øvrigt er såvel Ulla Jepsen som Ibrahim Ramadan tidligere rejseledere…



Atlantis Rejser har mange akademikere som rejseledere.

Ulla Jepsen: ”Vores gæster skal ikke have en 21-årig guide, som kun ved noget om Egyptens rige kultur fra, hvad hun havde læst på et stykke papir. Derfor bruger mange penge på at rekruttere, og et konsulentfirma screener. Vore guider er antropologer, arkæologer, kunsthistorikere, egyptologer, historielærere osv.”



Og Atlantis Rejser sender ikke bare sine gæster til det første, det værste rejsemål i Egypten.

”60.000 danskere rejser årligt til Egypten – halvdelen med os. Men sådan noget som Hurghada (badeby brugt af flere charterbureauer ved Det røde Hav, red) rører vi ikke, det er nærmest turistslum. Vi sender hellere vore gæster til Sharm el-Sheikh. Det er dyrere, men er kvalitet med internationale hoteller,” siger de.



Ibrahim Ramadan er i bestyrelsen for Demokratiske Muslimer. ”Ikke alle muslimer støtter os, i nogle fås øjne er vi forrædere. Demokratiske Muslimer prøver bl.a. at lave et internationalt netværk af ligesindede for på intellektuelt niveau at bekæmpe fundamentalisme,” siger han.



Læs hele interviewet i Take Off, som fra i dag er på vej ud til abonnenter i ind-og udland.



HB

Skrevet af