CPH fik halv milliard i overskud

Mens mange af kunderne – flyselskaberne – kører med underskud og iværksætter spareplaner, fortsætter Københavns Lufthavne med at være en imponerende moneymaker. Således steg overskuddet for 2002 før skat og urealiserede kursgevinster ca. 100 millioner DKK til 538 mio. DKK – hvilket CPH beskedent medgiver ”ligger i den øvre ende af forventningen.” Omsætning hos CPH steg fra 2 til 2,1 milliarder DKK.



Stigningen i overskuddet skyldes primært øgede

koncessionsindtægter og CPH forudser et større overskud i år, trods en forventning om 3% færre passagerer. Det skyldes væsentligst øgede indtægter fra shopping-centeret og en opbremsning i investeringerne.



MANGLENDE SVENSK REJSELYST PÅVIRKER CPH




Det samlede antal flypassagerer i CPH faldt i

februar 3% i forhold til samme måned i 2002. Faldet i trafikken skyldes et fortsat fald i antallet af svenske passagerer – danskernes rejselyst er derimod fortsat stigende.

Skrevet af