Rekord for Choice Hotels i første halvår

Selskabet overtog driften af 11 hoteller i dette halvår og er ved at bygge 13 nye hoteller. Dermed cementerer Choice sin positionen som Skandinaviens største hotelkæde.  

Choice havde en omsætning på 1.952 mio.kr. i første halvår 2007 og et driftsresultat på 87 mio. Sammenlignet med 2006 steg omsætningen med 299 mio. kr., mens driftsresultatet blev forhøjet med 210% fra 28 mio. kr. i 2006. EBITDA blev forhøjet med 92% fra 70 mio. kr. i 2006 til 134 millioner kroner i 2007.

Resultatet før skat endte på 127 mio. kr. mod 43 mio.for samme periode i 2006. Resultatandelen fra tilknyttede selskaber steg fra 20 mio. kr. i første halvår 2006 til 62 mio. i første halvår 2007.

”Choice oplever en meget positiv resultatudvikling. Hotelmarkedet er i stærk vækst – specielt i større byer og ved lufthavne. Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter i andet halvår. Choice Hotels Scandinavia er Skandinaviens største hotelkæde og med de nye projekter er selskabet godt positioneret for fremtidig vækst på det skandinaviske hotelmarked”, siger adm. direktør Torgeir Silseth.

Skrevet af