I går blev forliget mellem regeringen og Socialdemokraterne om priserne over Storebælt en realitet. De nye priser træder i kraft på broens 7-års fødselsdag den 14. juni.
Med den nye aftale falder brotaksten 20 pct. for personbiler, varebiler, campingvogne og motorcykler, så det fra midten af juni kommer til at koste disse køretøjer 200 kr. at krydse broen. Aftalen rummer også weekendrabatter og nedsat takst for handicappede. Ligeledes bliver det 20 pct. billigere for person- og godstog at komme over bæltet, og det betyder en årlig besparelse for jernbanerne på 200 mio. kr.
Den største uenighed herskede omkring spørgsmålet om, hvordan færgerne på Mols-linien samt Spodsbjerg-Tårs skulle kompenseres. Det problem er løst, ved at A/S Storebæltsforbindelsen køber havneanlæggene i Ebeltoft og Odden, så de to færgeruter på den måde får kraftige kapitalindsprøjtninger.
(Jyllands-Posten, 27/5)
Tagget med: Mols-Linien

STANDBY.DK Nyt om rejser

