Den irske nationaldag Skt. Patrick’s Day er en stor årlig markering af Irland. Foto via: Tourism Ireland.

Irsk nationaldag fejres også i de nordiske lande

På søndag markeres den irske nationaldag, St. Patricks Day. Det sker også i de nordiske lande – fra Rådhuspladsen i København til Longyearbyen på Svalbard i det nordligste Norge.

Hvert år lancerer det nationale irske turistråd, Tourism Ireland, kampagner for St. Patrick’s Week verden over. Selve St. Patrick’s Day er den 17. marts.

Også i Danmark kan interesserede nu på søndag tage del i en fejring på Rådhuspladsen i København mellem klokken 13 og 18 med irsk musik og meget mere. Det oplyser Tourism Irelands nordiske kontor i København i en pressemeddelelse.

Her står der også, at St. Patrick’s Week årligt tiltrækker over 100.000 udenlandske besøgende til Irland – og samtidig markerer ugen højdepunktet for online feriesøgninger i Irland, oplyses det. Tourism Irelands internationale hjemmeside er tilgængelig på 21 markeder og på syv sprog.

Som led i årets fejring har turistrådet lagt materiale på sin hjemmeside, herunder ”en stemningsfuld fortolkning af sangen Breathless fra The Corrs, som fremføres af det irske band Lemoncello. Videoen indeholder betagende optagelser af Irland, oplyses det.

Skt. Patricks dag er blandt andet kendt for, at ikoniske bygningsværker verden over oplyses med de grønne irske farver.

St. Patrick’s Day kommer til polarcirklen
Et af højdepunkterne i årets fejring af den irske skytshelgen, er oplysningen af en isbjørneskulptur i Longyearbyen på nordnorske Svalbard.

Dette markerer den mest nordlige fejring af irsk kultur i verden. Denne unikke “greening” bringer for første gang St. Patrick’s Day til polarcirklen og understreger den globale rækkevidde og ånd bag Irlands nationaldag, oplyser det irske turistråd.

Også nordiske byer fejrer Skt. Patrick med musik, dans og parader.

Tourism Ireland har arrangeret festligheder for St. Patrick’s Day i Danmark, Sverige og Norge. Disse begivenheder vil give en smagsprøve på Irland i spektakulær stil med alt fra parader og optrædener til kulturelle aktiviteter, skriver turistrådet.

På Rådhuspladsen i København vil der på søndag eftermiddagfor eksempel være irsk musik, dans og kultur. Besøgende kan smage irsk kaffe, øl og stout, mens der vil være optrædener fra Copenhagen Showband og Dark Green School of Irish Dancing.

Kun de nationale turistråd for Frankrig, Irland, Portugal, Spanien, Tyrkiet, Tyskland og Østrig har egne kontorer i Danmark.

 

Relaterede artikler:

Nu kan europæere søge britisk indrejsetilladelse

Norges turistråd atter medlem i dansk turistnetværk

2022: Irsk danser fejrer Irlands nationaldag i København