Delta vil lukke 24 ruter til mindre lufthavne

Selv om Delta Air Lines årligt får 200 mio. dollars i statsstøtte til at betjene ruterne, har selskabet et årligt underskud på ruterne på ca. 100 mio. kr. Statsstøtten kommer under regeringens Essential Air Service, der skal støtte flyruter til mindre lufthavne.

 

Ifølge Delta Air Lines har de ruter, selskabet vil lukke, et gennemsnitligt passagertal på 52 % – nogle har blot en gennemsnitlig belægning på 12 pct., siger Delta og tilføjer, at det sidste år i snit havde 83 pct. på sine amerikanske indenrigsruter. Nogle flyvninger med statsstøtte er afgået med ingen passagerer.

 

Blandt de berørte lufthavne, Delta vil droppe, er Thief River Falls med blot 8.600 indbyggere i det nordvestlige Minnesota, Pierre – hovedstad i delstaten South Dakota, samt Tupelo i Mississippi, ikke mindst som Elvis Presleys fødeby.

 

Hele listen med de kommende droppede ruter kan ses på Deltas hjemmeside.

 

USA’s transportministerium kan de kommende 90 dage finde andre flyselskaber, der vil betjene de ruter, Delta nu opgiver.

 

 

Skrevet af redaktionen