“Vi blander os ikke i hvilke logoer, som for eksempel DRF eller RID, der bruges i annoncer, så længe der er tale om lovlige sammenslutninger eller foreninger. Jeg kan godt se, det bringer lidt forvirring, men så længe det er lovligt, har vi ingen kommentarer,” siger salgschef for Rejser, Peter Schjødt, fra Berlingske Tidende.
Det får dog ikke umiddelbart charterbranchen til at ændre hidtil anvendte praksis (læs Jan Lockharts svar i ovenstående artikel).
Fra Norge skriver Hurtigrutens direktør Tom Martin Jensen – fhv. salgsdirektør for Royal Caribbean – at de fleste norske rejsearrangører er medlem af én forening, nemlig NRL, Norsk Rejselivsforum, og naturligvis Rejsegarantifonden.
“Brancheforeningen passer altid på i enhver sammenhæng at fortælle kunderne, de skal se efter logoerne. Da er de nemlig sikre på at rejse med et selskab, som følger love, regler og normer.
Samtidig er reglerne sådan, at en rejsearrangør har pligt til at fortælle forbrugerne, der er stillet garanti. Det sker så i brochurer og eventuelt i annoncer,” skriver Tom Martin Jensen.
Resultat af sidste uges quick poll, hvor vi her i webavisen spurgte, om vi i Danmark skal have et fælles kvalitetsmærke, resulterede i, at 248 sagde ja og 61 ned. Det giver en stemmefordeling på 80-20 til ja-siden.
Tagget med: DRF RiD Royal Caribbean

STANDBY.DK Nyt om rejser

