
Mads Fuglede.
TURISME: USA har vist aldrig haft et så støjende og uforudsigeligt præsidentembede som det nuværende. Det stiller PATA Danmark skarpt på ved spændende foredrag af den kendte USA-kommentator Mads Fuglede
Der går dårligt en dag uden, der er uorden i og omkring Det Hvide Hus – anført af den for mange kontroversielle Donald Trump.
Med hvad sker der? Det prøver PATA Danmark at finde svaret på den 6. april på Radisson Blu Royal Hotel i København.
Her kommer Mads Fuglede med en levende og nærværende fortælling om USAs kultur og identitet både før og efter Trump – og vil bringe tilhørerne rundt i det USA, han kender så godt. Han giver også et bud på, hvordan ”det nye” USA påvirker rejsebranchen.
Mads Fuglede, der er en af landets mest anvendte USA-analytikere, er uddannet i historie og filosofi fra Aarhus Universitet og forsker nu ved Københavns Universitet.
Arrangementet, der er sponseret af Expedia TAAP, begynder 17.30 og slutter kl. 20. Der er tilmelding via PATA.dk

STANDBY.DK Nyt om rejser

