Sun Air køber jetfly

Flyet leveres inden månedens udgang, og Sun-Air har option på endnu et fly af denne type.
“Vi er yderst tilfredse med turboprop-flyene af samme type. Ydeevne og stabilitet er virkelig god. Kabinen er meget komfortabel og støjsvag, og vi har da også fået mange positive tilbagemeldinger fra vore passagerer. Efter min mening er det århundredets fly – luftfartens Mercedes,” siger en tilfreds Niels Sundberg.
Administrerende direktør i AvCraft, Wolfgang Walter, tilføjer: “Det glæder os, at Sun-Air nu også vil flyve jet. For mindre end et år siden købte selskabet to Dornier328TP og har inden længe 12 fly af typen i drift. Det viser, at Sun-Air har tillid til flytypen og til den støtte, AvCraft kan yde.”
Sun-Air er i gang med en udvidelse af sit rutenet i betydeligt omfang, og Dornier-flyene er et vigtigt led i udbygningen af rutenettet.

Skrevet af