Den nøgne sandhed i Heathrow

Træk maven ind og lad være med at have for specielt tøj på. Det må være rådet til afrejsende passagerer i Londons Heathrow lufthavn.



Maskinerne kan nemlig ”kigge” gennem tøj og skabe et sort/hvid billede af kroppen – for at se, om der f.eks. er påklistret plastisk sprængstof eller våben på huden.



Lufthavnen forsikrer, at personen som betjener maskinen, vil være af samme køn som passageren, at billederne ikke gemmes – og at kun særligt udvalgte passagerer skal gennem tit-tit maskinen.



“Jeg stod foran skærmen og de tog tre billeder fra forskellige vinkler. Jeg har ikke noget imod at billederne er lidt personlige, så længe jeg er tryg i luften,” siger en passager med et ganske dansk navn, Pernille Nielsen, til Reuters.



Lufthavnes normale gennemlysningsmaskiner har svært ved at afsløre eller ”lugte” plastiske sprængstoffer – derfor går alarmen ofte når maskinen lugter chokolade, ost og peanut butter, alle tre udsender angiveligt samme duftspor som sprængstoffet Semtex.

Skrevet af