Bogen ”Luftens Helte” er skrevet af Søren Ellemose som ved et kort indlæg på Travelbrokers lavpriskonference på Hilton Copenhagen Airport 30. marts fortæller om bogen ligesom der kan købes signerede eksemplarer på konferencen.
I omtalen af bogen hedder det bl.a., at ”hovedaktionæren A.P. Møller-Mærsk lukkede for ”luftens helte” fra Maersk Air i 2005. Maersk Air fløj inden- og udenrigsruter, charter og helikopteroperationer. Og der blev tjent penge.
En aftale mellem Maersk Air og SAS, som EU senere dømte ulovlig, ændrede spilleregler for luftfartsbranchen efter 11. september, lavprisoperatørernes indmarch og et ledelsesmæssigt tomrum tvang Maersk-koncernens flyselskab til nødlanding efter 35 år i luften. Maersk Air blev solgt til ærkerivalen Sterling efter et tab på to milliarder kroner – og et internt opgør blandt skibsrederne på Esplanaden.
Luftens Helte er en erhvervshistorie om et af Europas mest succesfulde flyselskaber. Kilderne er besætninger, bestyrelsesmedlemmer og tidligere direktører.”
I øvrigt har lavpriskonferencen ”Markedet for lavprisflyvning i Skandinavien” på Hilton allerede ca. 100 tilmeldte fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland.
Med indlæg fra adm. direktører og ledende medarbejdere fra Cimber Sterling, Easyjet, Norwegian, Transavia, Billund Lufthavn, Københavns Lufthavne og Terminal A belyses konferencens tema.
Tilmelding og nærmere info via hjemmesiden: travelbroker.dk
Tagget med: Billund Lufthavn Cimber Cimber Sterling easyJet Hilton Norwegian SAS Transavia