Austrian har verdens bedste mad på business class





Austrian har den bedste mad på business class, fulgt af Continental, Singapore Airlines, Gulf Air og British Midland, viser den omfattende Skytrax-undersøgelse bl.a.

På første klasse var vinderne på madsiden Gulf Air fra de Forenede arabiske Emirater, Cathay Pacific, Singapore Airlines, Qantas og Korean Air.



På økonomiklasse kom Etihad Airways fra de Forenede arabiske Emirater ind som nr. 1, fulgt af Emirates, Malaysia Airlines, Singapore Airlines og Qantas.



Kun Singapore Airlines optræder blandt Top 5 på alle tre lister – og med undtagelse af Austrian, British Midland og amerikanske Continental, er alle de øvrige flyselskaber på de tre Top 5-lister fra Mellem- eller Fjernøsten.



Over 14 millioner flypassagerer fra mere end 90 lande har vurderet niveauet hos 160 flyselskaber verden over ved det engelske konsulentfirma Skytrax’ årlige undersøgelse.



2007-vinderne er netop offentliggjort, og resultatet gav glæde hos Star Alliance-medlem Austrian Airlines, som landede på førstepladsen når det gjaldt den bedste mad på flyselskabernes business class. Austrian har bl.a. rigtige kokke på sine langrutefly til at tilberede maden.



Austrians koncernchef, Alfred Ötsch, er naturligvis glad for resultatet: “Menuer fra førende kokke, service som på de bedste kaffehuse i Wien samt kokkene ombord på vores langrutefly, viser at vi er noget særligt sammenlignet med andre internationale flyselskaber.”

Skrevet af