Rejsebureauer boykotter AirBaltic

DRF anklager flyselskaber for ”ulovlige ændringer i priser.”



En række flyselskaber ændret deres priser pga. stigende oliepriser. Ændringerne er foretaget på mere eller mindre kreativ facon – senest hos AirBaltic med bagudrettet ændring, hvilket er fuldstændigt uacceptabelt, skriver DRF’s nyhedsbrev og tilføjer: DRF er bekendt med, at flere bureauer har lukket for salg af AirBaltic.



Flyselskaber kan ikke foretage ensidige ændringer i indgåede aftaler. Skulle dette alligevel ske, er det en misligholdelse af aftale, herunder erstatningsansvar.



For fremtidige reservationer/bookinger kan flyselskaberne ændre prisniveauet, men med behørig varsel. Det er efter DRF’s opfattelse 28 dage.



Yderligere vil manglende, eller illusorisk/urealistisk kort varsling af ændringer i et løbende aftaleforhold, betragtes som misligholdelse af aftalen, samt et brud på den loyalitetsforpligtigelse der ligger i et sådan forhold.



AirBaltic – SAS ejer 47 % af AirBaltic – har fire ruter til og fra Københavns Lufthavn, Liepaja, Vilnius, Kaliningrad og Riga. AirBaltic havde sidste år 318.000 passagerer til og fra Københavns Lufthavn – det gjorde selskabet til lufthavnens 10. største..

Skrevet af