Air Alsie kan ikke checke bagage igennem i København

alsie expressINDENRIGSFLY: Efter at Air Alsie har overtaget trafikken fra DAT, kan passagererne ikke længere sende bagage videre direkte fra Sønderborg til udlandet via Københavns Lufthavn, og det er Jørgen Mads Clausen godt utilfreds med.

Da Cimber i forskellige varianter fløj på ruten mellem København og Sønderborg, havde selskabet en aftale med SAS. Da DAT tog over blev denne aftale videreført. Den løsning har Air Alsie ikke fået, hverken med SAS eller med andet selskab. Derfor må passagererne tage mod bagagen i terminal 1 og få den fragtet over til Terminal 2 eller 3, hvis de skal til udlandet.

I dag i Berlingske retter Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen skytset mod Københavns Lufthavn. Han har skrevet til adm. direktør Thomas Woldbye.

”Jeg mener, at Københavns Lufthavne har sovet i timen. Når man får sin kuffert i Terminal 1 bør man kun skulle gå få skridt og checke ind igen til udlandet,” siger han..

Fra Københavns Lufthavn er svaret, at det ville være et brud på reglerne at begynde at håndtere flyselskabernes bagage.

Måske det ville være en god ide for Air Alsie at henvende sig til SAS. Men det har selskabet formentligt prøvet for længst. Alt andet ville da være unaturligt.