Air Canada koncernchef Calin Rovinescu og koncernchef Zhiyong Song fra Air China trykker hånd på aftalen. (Foto: CNW Group/Air Canada)

Air Canada og Air China i kæmpe joint venture

De skal i fremtiden dele en omsætning på forventelig seks til syv milliarder kroner på trafik mellem Kina og Canada. Forhandlinger har stået på i fire år.

Air Canada og Air China var i forvejen venner i Star Alliance. Nu har venskabet så varme følelser, at de efter fire års forhandlinger har indgået en joint venture om trafikken mellem Canada og Kina. Den største aftale mellem Kina og Nordamerika.

Det er næsten som at blande blod, eller at fusionere, om man vil. De deler på bundlinjen af en forventelig omsætning på mere end en milliard dollar på årsbasis. De koordinerer trafik og flytyper. De går sammen om salg og markedsføring i de respektive lande. De forbinder videre i lokaltrafikken, og de udvider codeshare på andre ruter.

Og så var det hele endda lige ved at briste, hvilket parterne benægter. Men da de kinesiske myndigheder for nogle uger siden sendte en meddelelse til 32 flyselskaber, heriblandt Air Canada, om at hvis ikke man respekterede, at der i fartplanerne i fremtiden står Taipei China og Hong Kong China vil det få alvorlige følger for samarbejdet, var faren for misstemning overhængende.

Taiwan-sagen har ikke spillet nogen rolle
Ved et pressemøde forleden sagde Air Canadas koncernchef, Calin Rovinescu ”at den kinesiske henvendelse om Taiwan absolut ikke har haft nogen indflydelse på den aftale, som parterne nu har indgået.” Og derefter var der ikke mere at tale om i den sag.

Kendsgerningen er imidlertid, at Air Canada har ændret det, som kineserne ønsker, mens Taiwan bestemt ikke er glade for det. En kinesisk professor siger til internationale medier, at han ikke tror Air China havde underskrevet joint venture-aftalen, hvis ikke Air Canada havde ændret til Taipei China.

I løbet af de seneste tre år har Air Canada forøget kapaciteten til Kina med 12 procent i gennemsnit. Sidste år kom der 23 procent flere turister fra Kina til Canada.

Air Canada og Air China opererer i øjeblikket 52 ugentlige fly mellem de to lande, men ingen af parterne ønskede at sige noget om den forventede kommercielle gevinst.

Den canadiske koncernchef sagde blot: ” Det her er en fantastisk mulighed for begge flyselskaber. Fordi det kinesiske marked for luftfart ventes at blive verdens største i 2022.”

 

Relaterede artikler:

Air Canada øger på København

Flest flyvninger mellem USA og Canada

Air Canada bestiller 45 CS300

x

Læs Også

Turistdirektør håber på flere easyJet-ruter

Direktøren for VisitAarhus glæder sig over de kommende easyJet-ruter til Aarhus – og har forslag til andre ruter der kunne flyves til lufthavnen i Aarhus.

Lufthavn importerer mange passagerer til langruter

Helsinki, Keflavik i Island og Amsterdam er blandt de 10 lufthavne, hvorfra der flyver flest rejsende til Københavns Lufthavn for at skifte til langrutefly.

Langsom vækst for kvinder som piloter

Stadig flere kvinder bliver piloter, men stigningen går ikke hurtigt. Kun 3 europæiske flyselskaber er blandt de 20 i verden med flest kvinder i cockpittet.

BA skælder ud på London Heathrow

Den er alt for lange ventetider ved paskontrollen i London Heathrow – passagererne kan stå i kø i timevis, lyder det fra British Airways’ koncernchef.

Dansker chef for Norwegians 6.000 kabineansatte

Tidligere chef for kabinepersonalet hos SAS i Københavns Lufthavn og senest Director Cabin Crew i det norske rekrutteringsselskab OSM Aviation er netop blevet øverste ansvarlige for samtlige Norwegians kabineansatte.

DRF vil ikke fraråde flyselskaber

Sidst på måneden har Fogedretten i Københavns Byret for første gang en inkassosag i Københavns Lufthavn mod et flyselskab, spanske Vueling, der ikke vil betale bøder for forsinkelser. Danmarks Rejsebureau Forening kigger på sagen.