Det lettiske flyselskab køber 10 Bombardier CS300 og får option på yderligere 10 – en investering på 1,5 milliarder dollar.
Det var beskeden fra den adm. direktør Martin Gauss ved et pressemøde på den lettiske ambassade i Stockholm. Efter millionunderskud sidste år skal airBaltic langsomt få bugt med tabene og nå break even i 2014.
”Det første fly leveres i slutningen af 2015, det tager tid at udfase en flyflåde, men vi tjene på denne investering. Teknikken er topmoderne, brændstofomkostningerne 20% lavere med de nye fly og vi forventer vækst på 7% på vores kernemarkeder frem til 2017”, siger Martin Gauss.
Efter at have været tre døgn fra nedlæggelse har airBaltic efter en hestekur nu kontrol over omkostningerne. Resultatet for 2012 viser stadig røde tal, men er bedre end forventet. Med krisepakken ’airBalticReShape’ skal effektiviteten forbedres, indtægterne stige og rutenettet tilpasses og de nye fly indfases.
”Vi har tre millioner passagerer om året, flere end Letlands befolkning. Halvdelen er i transfer i Riga”, säger Martin Gauss.
Nyheder i 2013 er destinationer som Prag, Malta, Rijeka (Kroatien) og Olbia (Sardinien). Selskabets stærkeste ruter fra Riga er København og Berlin.