Aktionærerne tog godt imod SAS nyhed

aktier.jpgaktierLUFTFART: Der var gang i gætteriet om, hvad SAS køb af Cimber kommer til at betyde, men ingen aner hvilket beløb, der kan kalkuleres med. Ikke engang SAS ledelsen selv – før om nogen tid. Men aktionærerne var godt tilfredse og handlede aktien op med over seks procent.

Nyheden om, at SAS køber Cimbers AOC for 20 mio. kr. og i tilgift og sikrer sig CO2 rettigheder for 35 mio. kr., betegner en ganske god forretning, som SAS i de kommende måneder vil prøve at forvandle til noget endnu bedre.

Rammerne (skallen) kan bruges til at skabe det, man i SAS i de seneste to år har haft stor lyst til, nemlig et effektivt regionalt selskab, hvor man sikrer en optimal udnyttelse af drift, vedligehold og personale.

Man kunne i går blive vidne til de særeste udsagn. Således, da DR i flere omgange annoncerede, at SAS havde haft den helt store tegnebog fremme og givet 20 mio. kr. for Cimber. Skal vi lige minde om, at et enkelt mellemstort jetfly koster over 500 mio. kr. i dag. Blot for at sætte beløbet i perspektiv.

Aktionærerne forstod bedre end mange journalister den betydning, købet kan få og handlede aktien op med 6,35 procent til 13,40 kr.