Aprilsnar blev mest læste nyhed

sas airbus a380VOR EGEN VERDEN: Hvis ikke den virkelige verden kan producere nyheder med stor læseværdi på standby.dk. klarer vi det selv. Således den falske nyhed om, at SAS har købt to Airbus A380. Det var der 17.882, som gerne ville høre lidt nærmere om.

Måske skulle SAS overveje at investerer i to mega store jumboer i form af Airbus A380. I hvert fald var interessen overvældende, da Henrik Baumgarten brugte den her på hjemmesiden som aprilsnar. Den ville mere end 17.000 kliks have undersøgt lidt nærmere. Kunne det mon virkelig passe? Nej, det kunne det ikke.

På andenpladsen fulgte en historie om, at flyselskaber skal øge krav til sine piloter. Og så helt overraskende en nekrolog om Jens Veino med overskriften ”Han brød flyselskabernes monopol”. Og det gjorde han i sandhed, mens Sverige holdt jul frem til Hellig Trekonger.

Top ti så således ud i april: 1. SAS køber verdens største fly, 2. Flyselskaber skal øge krav til piloter. 3. Han brød flyselskabernes monopol. 4. Emirates øger i København, 5. Hovsa Ryanair, 6. En pilot bør være gift., 7. SAS går fra charter til rutefly, 8. Tur retur for kabinepersonalet fra SAS til Cimber Air, 9. Ny bestyrelse i Danmarks Rejsebureau Forening og 10. Ny kommerciel chef for Star Tour Danmark.