For andet år i træk har Avis Biludlejning uddelt priser til årets to bedste danske udlejningsstationer. Hæderen som den bedste af Avis’ egne udlejningsstationer i 2011 gik til Avis i Karup, mens stationen i Helsingør fik prisen for bedste udlejningsstation blandt Avis’ franchisetagere.
Priserne bliver hvert år givet til de to Avis-stationer, som har haft den bedste omsætning og kundetilfredshed i det forløbende år, men også til stationer, der har vist de bedste initiativer til at generere meromsætning i lokalområdet.
Hos Avis Biludlejning i Karup og Helsingør er priserne modtaget som en anerkendelse af medarbejdernes daglige arbejde og en bekræftelse af, at også kunderne sætter pris på deres store indsats. Stationerne i Karup og Helsingør har begge oplevet stor vækst i omsætningen i løbet af 2011, oplyser Avis.
Avis har i dag 21 egne og 14 franchisestationer i Danmark, i løbet af de kommende år forventes dette antal at stige yderligere.
”Alle vores udlejningsstationer klarer sig rigtig godt, men vi er glade for at kunne belønne de, der har gjort sig særligt bemærket. Det er velfortjent, at det netop er vores udlejningsstationer i Karup og Helsingør, der har vundet, og jeg vil gerne sende et stort tillykke til medarbejderne,” siger Philip Schack, Country Manager for Avis Biludlejning i Danmark.
Avis Biludlejning drives i Danmark, Norge og Sverige gennem selskabet RAC Holding. I alt har virksomheden ca. 16.000 biler, hvoraf ca. 8.500 er på egne udlejningskontorer, og ca. 7.500 biler udlejes gennem franchisekontorer. Totalt set består udlejningsnetværket af 400 udlejningskontorer i Skandinavien med en årlig lejeomsætning på 1,4 milliarder norske kr. Avis er i Danmark blandt de største selskaber inden for biludlejning og har over 2.500 biler, 35 udlejningsstationer og 145 medarbejdere.