Avis/Budget over krisen

Finanskrisen fik mange til at spare på ferierejserne, og først nu oplever Avis/Budget, at rejselysten for alvor er vendt tilbage, hvilket smitter af på bestillinger af udlejningsbiler. Selskabet er nu i break even.

Danskernes tilbageholdenhed og store fald i brugtbil-priserne tvang Avis/Budget til nedskæringer. Strategien lykkedes, og underskuddet er nu vendt til positive tal og virksomheden har refinansieret sin bilflåde.

 

Som en del af vækststrategien har Avis/Budget afviklet forretningerne på brugtvognsmarkedet og der er lagt vægt på tilgængelighed og netværk med 12 nye franchisestationer i centrale byer i landet. Den store udvidelse har haft en gunstig virkning på regnskaberne.

 

”Vi er kommet styrket ud af de hårde tider. Efter historiske høje tab er vi i dag break even efter at have truffet nogle svære beslutninger, men vi har fået en forbedret og langtidsholdbar forretningsmodel, med de bedste produkter til danskerne netop der, hvor de har brug for dem,” siger Philip Schack, country manager i Avis/Budget i Danmark.

Skrevet af Flemming Juul