Avis og Budget rykker ind i Island

Via det nye RAC Iceland køber RAC Holding 45 pct. af aktierne i selskabet ALP, som driver Avis og Budget i Island.

 

”Islands økonomi er atter ovenpå. Der er naturligvis en risiko forbundet med investeringer i Island, men fordelene er også store,” siger Dag Andre Gimle Johansen, koncernchef og ejer af RAC Holding.

 

Efter finanskrisen ramte i efteråret 2008, har Avis og Budget i Island genetableret virksomheden med 15 udlejningskontorer, 65 medarbejdere og ca. 1.400 biler. Den positive tendens bekræftes af en god start på 2012 med en tocifret vækstrate.

 

Den islandske regering anser turisme som et af de vigtigste virkemidler for at skabe vækst og styrke økonomien. Derfor har Island indført gunstige import- og registreringsafgifter for lejebiler.

 

”Den islandske centralbank gav os 20 pct. rabat på islandsk valuta, sådan at valutagevinsten den første dag som ny ejer blev 20 pct. af købesummen,” siger Dag Andre Gimle Johansen.

 

RAC-koncernens 518 udlejningsstationer glæder sig over, at de udlejningsbiler, der er reserveret for sommeren 2012 peger på, at turisttrafikken til Skandinavien og Island bliver bedre end i 2011.

Skrevet af redaktionen