Børnefamilier blæser på skoleferier

Ifølge en ny undersøgelse fra DFDS Seaways er det især sjællænderne, der lader børnene holde fri i skoletiden, mens nordjyderne er langt mere påpasselige.

 

”Mange børnefamilier har ganske enkelt ikke råd til at rejse uden for landets grænser i skolernes ferieuger, fordi priserne stiger betydeligt. Til gengæld kan de udenfor højsæsonen få store rejseoplevelser til en overkommelig pris. En udlandsrejse udvider børnenes horisont og giver kvalitetstid med familien og forældrene er blevet gode til at tage lektierne med, så børnene ikke kommer bagud,” siger familielivsekspert Kitt Tvile.

 

Tendensen er udbredt på Sjælland, hvor 48% har ladet deres børn få fri udenfor skolernes ferie, mens kun 28% i Nordjylland har sat skoleundervisningen på stand by, mens indbyggerne i Syddanmark følger landsgennemsnittet på 42%.   

Skrevet af Flemming Juul